9. Maj 2009

I sidste uge var jeg med mine danske kollegaer på en forlænget weekend i Nepal. Her, næsten en uge efter at være kommet tilbage til Bangalore tror jeg stadig ikke at oplevelsen er sunket helt ind, men én ting er sikkert: Jeg har ikke være i Nepal for sidste gang.

NB: Utålmodige sjæle, der ikke ynder at læse lange beskrivelser kan med fordel scrolle ned i bunden og få et par links til billeder fra turen)

Dag 1

Det ville da være dårlig timing at starte et blogindlæg om et så fantastisk land som Nepal ved at bitche over den umådelige ineffektivitet der hersker i asiatiske lufthavne, så lad os bare sige at vi kom godt til Nepal uden nogen form for irritationsmomenter – og så skal jeg nok love at resten af dette blogindlæg er sandfærdigt 😉

Vi ankom til lufthavnen i Kathmandu hen på eftermiddagen og til min store glæde var temperaturen helt efter mit hoved 🙂 I lufthavnen blev vi hentet af den bil, som vores formidable tur-arrangør Jacob, havde lejet, samt en lokal guide. OK. aircon var ikke helt som bestilt, men vinduerne kunne da rulles ned. Gennem bilen fik vi vores første syn af Kathmandu, hvor der ganske givet er sket rigtigt meget siden hippierne valfartede til Nepal for 40 år siden. Trafikken var tæt, men når man kommer direkte fra Bangalore virkede den faktisk behagelig.

Efter en kort tur til hotellet (som var byens bedste – for 20 år siden 😉 ) var vi klar til sightseeing, med en guide, der beredvilligt fortalte og forklarede. Første stop på turen var Swayambunath Stuba, der er et tempelområde på toppen af Kathmandu. Et særpræget sted, hvor templer og relikvier var kastet ind på et forholdsvist lille område på en måde der ville få en hvilken som helst arkitekt til at få nogle ganske bastante mareridt.

Ikke desto mindre en ganske fin oplevelse, hvor turister (og de tilhørende butikker) gik i et med templerne, buddhistiske munke, andre bedende og aber en masse.

Efter Stuba-turen var vi i downtown Kathmandu, hvor vores nidkære guide fortalte os alderen på praktisk talt hvert eneste tempel. Turen endte ved “Hippie-templerne”, hvor hippierne i sin tid brugte dagen på at sidde og ryge joints – og så var det tid til øl og mad.

‘

Dag 2

Efter en lille diskussion med vores guide aftenen før blev vi enige om at 8.30 var et fornuftigt tidspunkt at starte dagens program på. Han synes vel egentlig at vi skulle op og have noget ud af dagen, men altså .. kl. 7 ER altså for tidligt at være turist. Kl. 9 (nå ja, vi er jo på indisk tid!) var vi klar til at tage afsted mod Pokhara. En 7 timers køretur, der skulle vise sig at være helt og aldeles uforglemmelig smuk. Guiden havde forklaret os dagen før, at i Nepal er bjerge noget der er over 5 km høje, mens bjerge på under denne højde blot er hills. (Tag den Europa!!). Så 7 timers køretur i Nepals hills og en kø på 1½ times tid, hvor vi for alvor kom til at mærke manglen på air-con i bilen ankom vi til Pokhara, der efter sigende er et fantastisk trekking-område, men desværre også Nepals svar på Callela efterhånden.

I Pokhara blev vi mødt af endnu en beredt guide, der var synligt skuffet over at vi ikke havde lyst til at sightsee’e så meget i regnvejr. Så eftermiddagen fordrev vi i byen, hvor jeg blev grebet af en mærkværdig trang til at købe stribede bukser…. Man kan sige meget om dem, men rare er de altså at have på!! Dagen sluttede med en fantastisk solnedgang over “bakkerne”, en middag og et par øl på Fish Tail Lodge, hvor vi boede. Et lille hyggeligt refugium, som man kommer til med en tovtrukken pram, og i øvrigt et sted der åbenbart tidligere har haft notabiliteter fra hele verden boende incl. vores egen lille prins Jokke og  “His Emminence, The President of the Danish Parliament, Erling Olsen” (flot lød det sq, men er det ikke bare ham der ringer med klokken når de andre larmer for meget?).

Dag 3

Dagen startede igen senere end vores guide havde håbet på. Dagen før var Jacob blevet ringet op vores ivrige guide, der ville hente os kl. 5.00, så vi kunne se en solopgang. Den havde sikkert været flot, men at dømme efter Jacobs absolutte mangel på farve i ansigtet, da han fik overbragt den besked tror jeg at vi var kommet én (eller måske to, det er jo ikke ligefrem fordi jeg er morgenmenneske) mennesker færre tilbage til Bangalore. Kl 5 – det burde sq da være ulovligt – det er jo dødsens farligt at stå så tidligt op! VI gik glip af solopgangen, men oplevede til gengæld andre og mere lokale dele af Pokhara, en drypstenshule; og en fantastisk hængebro, med en udsigt der bestemt ikke er repræsenteret godt nok på billederne nedenfor (men I får dem lige alligevel).

Sidst på eftermiddagen gik turen tilbage til Kathmandu. Denne gang med et lille-bitte lokalfly fra Yeti-air. Yes, det er sandt… Yeti-air – og i øvrigt meget meget effektivt og behageligt. Fantastisk at kunne sidde og drikke øl, se flyet lande, drikke ud, gå ned til flyet og 20 min senere er man i luften.

En god halv times tid senere var vi tilbage i Kathmandu, hvor vi rendte ind i et par bekendte fra Bangalore, der fik os lokket på “Curry Kitchen – Finest Cuisine”. Ok. Øllet var udemærket, men maden – well, den havde krævet MANGE flere øl for overhovedet at være tæt på at være spiselig! Vi var dumme nok til at bestille oksekød og ind kom sizzlers, med noget helt og aldeles ubestemmeligt kød på. Jeg er ikke sart, men det er simpelthen det ringeste måltid mad jeg nogensinde har fået, hvilket jeg ikke var ene om at fortælle tjeneren, der åndede lettet op da vi betalte og gik (i øvrigt efter at jeg vist nok var kommet til at advare to nyankomne gæster mod at give sig i kast med menukortet). Herefter var vi dog heldige med at finde et udemærket spisested, hvor maden var fornuftig og desserten var fantastisk 🙂 – og så var alle vist glade igen 🙂

Dag 4

Det er altid ærgerligt at tage afsted med et sted man kan li, men hjem til Bangalore skulle vi jo. Søndagen gik med en smule shopping – denne gang også i butikker, der ikke var fyldt med mere eller mindre ringe kopivarer – og nu skal vi til at lyve igen: Hjemturen var fantastisk. Helt igennem tjekket og det Nepalesiske og Indiske bureaukrati var på et absolut minimum .. 😉

Men til trods for transport-issuet var det en fantastisk tur. Jeg skal helt sikkert tilbage dertil og prøve at trekke på et tidspunkt, så jeg kan komme helt tæt på naturen. Nepal kan varmt anbefales – men hold Jer fra “Curry Kitchen – Finest Cuisine 😉

Billeder

Som jeg lovede de utålmodige, så er der her et par links til billeder.

Jeg har selv taget nogle, der kan ses under photos her på sitet. Men desuden har Jacob og Mads taget en masse billeder, som bestemt er værd at se på – de er begge langt bedre fotografer end jeg er og med væsentligt bedre kameraer. En lille bonus er billeder af yours truly i floooooote stribede bukser 🙂

• Link til Jacobs billeder
• Link til Mads’ billeder

Enjoy.

;o] TT