Banner
Indien fra A til Å: C – Cocktails
This is my site Written by ;o] TT on 23/09/2009 – 7:45 pm

Lad det være sagt med det samme: Indere er gode til mange ting, men at lave cocktails er bare ikke en af dem.

De der kender mig ved, at jeg overvejende er vin- og øl-mand, men i et land, hvor der er RIGTIG langt mellem de gode vine – faktisk har jeg kun fundet én eneste rigtig god lokal rødvin, hvor priserne på vin der ikke er indisk er helt hen i vejret, hvor øludvalget som oftest består af KingFisher og Carlsberg, så forsøger man en gang i mellem at bestille en cocktail.

Og det kan de som sagt heller ikke rigtigt finde ud af. F.eks. er det praktisk taget umuligt at få dem til at forstå hvordan en hæderlig Mojito skal laves. Dog er det efterhånden lykkedes at støve nogle enkelte steder op, hvor cocktails faktisk er ok (Olive Beach og Aqua på Park Hotel er bestemt blandt de bedre). Til gengæld findes der et koncept hernede der hedder ‘Mocktail’, hvilket i al sin rørende enkelthed er alkohol-frie cocktails og de er egentlig slet ikke at kimse af. (Men hvorfor det så kan gå så galt når de skal tilsætte et skvæt rom, er svært at forstå). Og på dage hvor man ikke har lyst til alkohol (yeah, right!!?), eller mere nærliggende: på dage hvor der er såkaldte dry-days,  så er mocktails slet ikke af vejen.

Så hvis du kommer forbi Indien, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse. Og hvis du har samme mod som to af vores sidste gæster fra Danmark, så bestil en ‘Cinderella’. Og lad det bare være sagt: At se to velvoksne mænd i deres bedste alder bestille op til flere af de der tøsede ‘Cinderella’s’ og nyde dem i stor stil gennem et sugerør er et fantastisk syn.  Ih, jeg fortryder at jeg ikke tog et kamera med til den company dinner.

;o] TT

3 Responses »

  1. Hej Tøth!
    Der skal da lidt fart på hvis A-Å skal nås inden du vender retur til DK, hvis ikke jeg tager meget fejl? ;o)

  2. Tjaa.. det har du jo egentlig ret i. Jeg må gemme nogle til næste tur 😉

    ;o] TT

  3. … og så er jeg blevet korrigeret per mail. Angiveligt skulle Highnote, som er et nyt sted paa 100ft road I Indiranagar lave “mildt sagt super mojitos! Maaske endda bedre end dem jeg har faaet I Danmark.”
    @ Mads: Jeg ser frem til invitationen 🙂
    ;o] TT

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.