toeth.dk » Om Mig

Om Mig

 

sequence

 

Musikelsker, fodboldfreak, økonom, akademiker, (lomme-)filosof, livsnyder og far – så tror jeg vidst at jeg er rammet meget godt ind … og min selvforståelse er sat til skue ;)

Efter fire gode år i Danske Bank, hvor jeg blandt andet har været udstationeret i Indien og i det hele taget arbejdet rigtigt meget med outsourcing, startede jeg 1. November 2011 på Copenhagen Business School (CBS), hvor jeg er PhD-fellow. Her er jeg en del af det strategiske forskningsprojekt Next Generation Global Software Development (NexGSD) og forsker i hvordan man skaber tillid i globale IT-udviklingsteams. Det kan du læse mere om her.

Ved siden af mit forskerliv har jeg etableret en outsourcing-konsulentvirksomhed, SourceWise, med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at optimere de taktiske og operationelle aspekter af offshoring. SourceWise tilbyder konsulentydelser og undervisning, som du kan læse mere om her.

Derudover så er jeg blogger på Computerworld, hvor jeg skriver om offshoring, virtuel kommunikation, kulturelle udfordringer og meget mere. Du kan se en oversigt over mine blog posts her.

Fritiden fordriver jeg med at gå til koncerter, rejse så meget jeg kan og spille lidt hyggefodbold :)

Så er der jo naturligvis også fodbold på TV. Jeg gider ikke rigtigt se den hjemlige liga –  niveauet er for lavt til at det er sjovt at se på uge efter uge. Til gengæld byder Kanal 5 jo ofte på spansk fodbold og er ofte så venlige at vise holdet over dem alle: REAL MADRID. Efter et par år i krise er det efterhånden blevet sjovt at se dem spille igen :)

I mange år har jeg også spillet musik, men gennem de seneste par år er det desværre ikke blevet til så meget :( Da jeg stoppede med at spille for et par år siden var det egentlig fordi jeg ikke synes at jeg havde tid til at gøre alt det ved musikken jeg ville og så ville jeg hellere lade helt være… men jeg savner det godt nok en gang i mellem :(

Til gengæld forsøger at jeg kompensere ved ofte at gå til livekoncerter, som du kan læse mere om i min blog her på sitet.

x