21. april 2009

Det kan vel ikke være anderledes: Når en dansker rejser til det store udland, må det første han fortæller om være mad og drikke!

Drikkevarerne først: Det viser sig at Karnataka (staten som Bangalore ligger i) er regeret af et traditionalistisk hinduisk parti. Sådan et parti kan jo ikke opfordre til løssluppenhed og har derfor forbudt udskænkning af alkohol efter 23.30, men endnu mere kuriøst har de forbudt udskænkning af alkohol på steder hvor der danses!

For tiden er der valg i Indien og på torsdag er det valgdag i Bangalore. Derfor har regeringen (som om de to ovenstående regler ikke var nok) indført et tredages forbud mod salg af alkohol startende fra i dag. Det forlyder fra vores danske ledelse, der er på besøg i disse dage, at dette faktisk er så seriøst, at hotellet har udskiftet minibarens alkoholiske indhold med en lille seddel, der beretter om det midlertidige forbud. Det parti ville godt nok ikke få min stemme! Men det sikrer naturligvis at vælgerne er mere ædru hernede end politikerne er i DK, men det siger måske ikke så meget i virkeligheden 😉

Og så til maden: Indtil videre er det ikke lykkedes mig at lave mad selv. Den eneste dag jeg har haft mulighed for det var lørdag, men efter en lang udmattende gåtur i byen var energien der bare ikke. Så indtil videre har jeg besøgt nogle af de bedre restauranter i byen og det har bestemt været en fornøjelse. Både de indiske og Giancarlo’s, som er en glimrende italiensk restaurant med en fin udsigt over byen fra tagterrassen. Min første middag i byen var på ‘The Royal Afghan’, der indtil videre også er det bedste (af fire) indiske steder jeg har været på. Fremragende lam og en masse sidedishes, som alt sammen spises med fingrene … “You can have knive and fork if that is more comfortable for you, Sir”. “Hell no, when in India…” Selv samme sted fik jeg i øvrigt mit første glas indisk vin. Igen: When in India…. Jeg bestilte det med en vis skepsis, hvilket det viste sig at der absolut ingen grund var til: Så hermed en anbefaling: Grover’s Reserva Cabernet / Syrah fra 2006. Den bliver i øvrigt lavet i Nandi Hills lige nord for byen. Det må jeg op og kigge på, når tiden er til det 🙂

Desværre har de indiske vine jeg siden har fået ikke levet op til Grover’s standard. Men tilbage til maden: Til trods for at jeg ikke har præsteret at lave et ærligt måltid mad, så har intentionerne da været der – jeg har købt ind. Det er en ganske mærkelig oplevelse: fem hvidløg 8 rupees (80 øre ca), ½ liter mælk 9,5 rps, et stort bundt persille 8 rps, en pakke bacon 460 rupees (ååh gru, jeg holder jo så meget af grisens eget krydderi!!), et lille stykke parmasan 812 rupees (!!!), 250 g pasta 120 rps – og herved er Spaghetti Carbonara blevet den byens dyreste ret!

TIl gengæld har jeg ladet mig fortælle at oksemørbrad kan fås i udemærket kvalitet til 300 rps per kilo – godt nok er køerne hellige, men dyre er de da ikke 🙂

Det må være det for nu. Jeg skal sørge for at berette om oplevelserne fra den første uge snarest 🙂

;o] TT