Banner
Strøtanker på en søndag: Om Individualitet og Internet
This is my site Written by ;o] TT on 27/09/2009 – 2:13 pm

27. September 2009

Charterrejse ud – specialdesignet oplevelsesrejse ind! McDonald’s ud – den lille lokale tapasbar ind! De matchende joggingsæt i Bilka lørdag formiddag ud (og tak for det!) – det individuelle, personificerede look, der virkelig viser hvem du er, ind! Dette synes at være tendensen: Vi vil alle sammen være unikke individer og ikke bare hjernedøde flokdyr, der gør som alle de andre. Med briten Anthony Giddens som en af de teoretiske forerunners synger sociologer verden over den samme sang; og teologerne bliver bange, for det er jo præcis individualiteten, der bliver kirkens undergang. Hør for eksempel på den bævende røst fra Jørgen I. Jensen i ’Jeg-Automaten’: »Og mennesker begyndte at gå rundt og mumle på deres egen biografi, hele tiden, for det tilfælde at der skulle komme en interviewer eller et spørgeskema forbi«. Grundlæggende ser det ud til at det vestlige samfund – på godt og ondt – hylder individet, individualismen og egocentri. Og alle tanker om det kollektive og det fælles, synes at blive ledsaget af kvalme og brækfornemmelser.

Men på én og samme tid ser det ud til at vi bruger stadigt mere af vores tid med vores nye bedste ven, laptoppen (hvem fanden har tid til at tænke på hunde, når man skal realisere sig selv – med mindre man selvfølgelig kan lave en Paris Hilton og få et tåbeligt lille kræ til at være en del af sin personlige stil) på skødet. Og hvordan er det lige med denne maskine og al den vidunderlige Internetteknologi den kan servere for os? Er det ikke topmålet af standardisering, uniformitet, ensretning. Naturligvis kan vi ”google” (oh yeah, verdens bedste eksempel på sprog/handlings-standardisering) os hele verden rundt, men når alt kommer til alt er det så ikke altovervejende de samme websites vi besøger; de samme nyheder, rejseartikler, produktanmeldelser et cetera vi læser? Er det ikke kun de mest naive tosser, der for alvor tror på at Internettet giver os frihed og individualitet? Sandheden er naturligvis at vi er fanget i den ensretning som Google og andre dygtige firmaer dikterer.

Så vi har altså et ganske paradoksal situation her: På den ene side lever vi i et samfund hvor individualitet er gud og på den anden side er vores primære kilde til viden og inspiration, Internettet, ensrettende på en måske skjult, men ikke desto mindre imponerende magtfuld måde.

Intet nyt under solen her. Jeg er så udmærket klar over at fremsynede teknokrater har set denne problemstilling for år tilbage og som svar har fundet på begrebet ’Web 2.0’. Men helt ærligt, er vi kommet ret meget længere med dette buzz word? Egentlig ikke vel? Vi har måske fået introduceret begrebet interaktion i vores Internetvokabular, men der er stadig langt herfra til at skabe oplevelser og ydelser der rent faktisk er individuelle, skræddersyede og personlige. Det er næppe et tilfælde at firmaer som Bang & Olufsen, hvor det unikke og eksklusive er deres unique selling proposition, holder sig langt væk fra at sælge deres produkter på Internettet. De ved alt for godt, at det er vejen til fiasko – vejen til at ødelægge deres brand (tænk bare på hvor meget selvsamme firma kæmpede for at undgå at blive en del af sortimentet i almindelige retail HI-FI forretninger og blive blandet sammen med ”inferiøre” mærker som Sony, Hitachi og Panasonic).

Så spørgsmålet står stadig: Hvordan kan det individcentrede samfund rent faktisk understøttes af Internettet. Er det overhovedet muligt at skabe unikke og personlige oplevelser medieret gennem web-teknologi? Jeg venter spændt på fremtiden 🙂

4 Responses »

  1. Nu tror jeg så den der modefukserede individualitet er højst overvurderet. Det kan godt være at der er en forstilt ide om at klæde sig og opføre sig som et individ, men hvis du kigger rundt på verden omkring dig er det netop den samme “individualitet” som du ser gentaget gang på gang… Er det ikke sjovt som vi, flokdyret, netop har tendens til at udtrykke individualiteten på samme måde?
    Jo, vi bliver mere egocentriske, men jeg synes faktisk det sker på en væsentlig mere Anarkistisk maner end på den stærk libertinske. Vi tenderer imod at skabe små grupper af “individualitet”. Grupperinger som altid har eksisteret men som bare bliver mere åbenlyse nu… Goths, emos, yuppier, hippier… De dækker mange årtier men de har altid været der, og de eksemplificerer det samme. Man hænger primært med dem som er individuelle på samme måde som en selv, for til trods for at man har brug for individualitet vil man jo stadig helst gerne accepteres og bekræftes i at lige netop ens egen individualitet er helt iorden og cool nok.

    Internettet passer på samme måde ind, for det er altsammen et spørgsmål om hvordan man benytter sig af sine muligheder..
    Helt på samme måde som grupperingsvalget bliver brugen guided af hvad du selv og dine ligemænd (peers lyder altså bedre) foretager sig både on og off -line. Hvis man er tilpas nørdet er man klar over at nettet er væsentligt større end hvad man kan google sig til. Ja man ved måske endda at Usenet eksisterer som andet end en kilde til den seneste porno og de nyeste film.

    Som du selv påpeger er Web2.0 bare et buzzword.. Men web2.0 er jo bare den mediecentrerede, bredt omfagnende tilgang til “det nye net”. Helt ligesom med det skrevne ord og andre udtrykksformer er der spirer hist og her som ikke er konforme. Udfordringen er at finde dem. Nettet har ekstremt mange lag, indtil flere af dem er ikke let tilgængelige eller interressante for relativt udenforstående pga. en formodning om et vidst niveau af nørderi… For at citere “The Time Machine”… “The Future is Now”, du skal bare lede efter den og bruge tiden på at finde den 😉

    Præcist som med musik er det nemt nok at finde Lady Gaga og Britney Spears, men du skal lede lidt for at finde “Concrete Cow”…

  2. Tak for kommentaren. Jeg er rørende enig! Især i sætningen: “Det kan godt være at der er en forstilt ide om at klæde sig og opføre sig som et individ, men hvis du kigger rundt på verden omkring dig er det netop den samme “individualitet” som du ser gentaget gang på gang…”
    Men min pointe er at denne “forstilte idé” vejer ret tungt. Selvom den muligvis ikke er rigtig, så ændrer det ikke på at den guider det moderne vestlige menneske i hans/hendes handlinger. Hvis det er virkeligt for individet, så er det virkeligt! Uanset om man analytisk kan reducere det til en forstilling.

    Og jeg er også lykkeligt enig i at Internettet kan meget mere, hvis man går lidt nørdet til sagen. Det er jo det der er det vidunderlige ved konceptet. Men i begrevet nørderi, ligger helt naturligt at det er forbeholdt de få. Så flertallet har altså ikke den mulighed ( i forstanden de kan ikke umiddelbart, vil ikke, ved ikke etc.).

    Så jeg holder ved min pointe om at vi stadig mangler noget teknologi, der helt og aldeles unørdet hjælper den brede befolkning med at realisere deres (pseudo-)individualitet på en let tilgængelig måde – for det er jo det de vil have, er det ikke? Internettet er jo netop blevet folkeligt og ikke kun en ting for nørderne og jeg siger sådan set bare at jeg synes der mangler teknologi og tanker om hvordan man f.eks. kan bringe oplevelseskommunikation / oplevelsesøkonomi ind i dagligstuerne medieret via Internet. E.g. hvordan kan B&O genskabe den eksklusive og unikke oplevelse, der angiveligt eksisterer når man besøger en af deres butikker, på Internettet?

  3. – og lige netop med dine sidste ord bevæger vi os jo sjovt nok ind på emnet for mit speciale;-)
    Godt jeg fik sparket diskussionen i gang – Er helt enig, vi er stadig, i udpræget grad, flokdyr, som individualiserer os sammen med den gruppe vi nu “hører til”. Et godt eksempel er f.eks tøj – I en stort set hvilken som helst storby i Europa kan man gå ind i en HM eller et andet stort label – og det er jo næppe individualitet;-)

    Oplevelseskommunikation på internettet kan nok aldrig give den samme oplevelse, som det giver at røre ved et B&O-anlæg i butikken eller den følelse det giver at stå i en kreaturvogn, magen til dem, som slagtedyr bliver fragtet ned igennem Europa i. Udfordringen ligger i at skabe den samme kontakt til forbrugeren/modtageren, som skabes gennem den personlige face-to-face kontakt og det er spørgsmålet om det overhovedet kan lade sig gøre?

  4. Hmm.. udfordringen ligger vel ikke i at skabe “den samme” kontakt, men derimod “en tilsvarende”!? Men ellers, så er det jo bare at få skrevet din sidste paragraf om til en spørgende form – og så har du en problemformulering, der da i hvert fald åbner for en hel del undersøgelser 🙂

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.