Jeg ved godt at jeg er lidt sent ude og at denne debat kørte i foråret, men der var jeg jo ligesom langt væk fra det tåbelige danske bureaukrati og visionsløse politiske system. Så bær over med mig – jeg skal bare have det ud af kroppen 😉

Lad mig starte med at citere fra regeringspartiet, Venstres, principprogram, hvor de fastslår at de ønsker et fleksibelt arbejdsmarked “hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov”.

Og lad mig så stille det såre enkle spørgsmål: Hvordan bliver målet om et fleksibelt arbejdsmarked lige præcis understøttet af den nye multimedieskat, der træder i kraft d. 1. Januar 2010?

Hele kernen i multimedieskatten er jo netop at os der bruger vores arbejdstid foran en computer skal straffes for at arbejde hjemmefra en gang i mellem. Så kan det godt være at det er pakket ind i en masse vidunderlige tilbud om skattefri finansiering af internetforbindelser, telefoner, computer, ipods og alt muligt andet, men det flytter jo grundlæggende intet. Tværtimod vil det jo være sådan at når man bliver tvunget til at betale multimedieskat fordi både én selv og ens arbejdsgiver synes det er en god idé at have nogle fleksible arbejdsforhold, så kan man kun kompensere for det økonomiske tab ved at købe diverse gadgets. Hvor er det frie valg i øvrigt forsvundet hen her?

Så multimedieskatten falder jo ned i præcis samme kategori som licens, hvor man blot ved at have et TV er afkrævet af finansiere Danmarks Radio – uanset om man har tænkt sig at bruge så meget som et minut på at se på kanalen.

Jeg ville bare ønske at Lars Løkke havde modet til enten at se lidt på udgiftssiden og overveje hvordan man kan bedrive god borgerlig politik, eller som et alternativ måske bare kaste håndklædet i ringen og sige “All right, vi vil føre socialdemokratisk politik her i Venstre og det koster. Så vi opgiver det såkaldte skattestop og finder en fornuftig finansieringsmetode, så vi ikke behøver pålægge borgerne obskure og skjulte (!!?) skatter.”

;o] TT