13. Juli 2008

OK. Livet er et stort trade-off. For flere måneder siden købte jeg billetter til Steve Lukather koncerten d. 29 Juni på The Rock – og først langt senere gik det op for mig, at det ville spænde lidt ben for EM-finalen. Tough – alt forspillet arbejdede jeg mig igennem (selv én af Østrigs kampe) for at gå glip af klimaks…. dammit …

Hvis jeg havde vidst årets sportsbegivenhed og koncerten med minmin all-time guitarhelt var samme dag FØR jeg købte billeterne havde det været noget af et dilemma.

Men når billetterne er købt, så fanger bordet jo ligesom. Heldigvis. Finalen var eftersigende en halvkedelig affære, hvilket bestemt ikke galdt koncerten, der selv i Gaffa fik rosende ord med på vejen. På tide! Sidst de fandt Steve Lukather værdig til at blive anmeldt var i ’99 da hans tredje soloalbum udkom. Og det gav de gudhjælpemig kun 1 stjerne dengang. Siden er de heldigvis kommet på bedre tanker.

Det er et indiskutabelt fact at Luke tilhører den absolutte elite og bør have den største stjerne i guitaristernes Hall of Fame, hvilket han understregede på The Rock med en god blanding af sange fra fire af hans egne studiealbums, et par enkelte sjældent spillede numre fra Toto’s bagkatalog, samt en cover version af Pink Floyd’s ‘Shine on You Crazy Diamond’.

Jeg har efterhånden været til en del Toto-koncerter og også et par af Lukes solooptrædener, så facinationen af hans evner og udstråling er ikke så stor som tidligere (men han ER altså stadig helten over dem alle 🙂 ) Til gengæld har Luke så fået en fyr med på trommer der hedder Eric Valentine… og han alene ville have været værd at gå glip af en EM-finale for…. 

Tjek ham lige ud 🙂