Banner
Og så gik der sq fire måneder …
This is my site Written by ;o] TT on 30/07/2010 – 1:22 pm

Det er fantastisk som tiden flyver. I går fyldte Laura fire måneder og det er vildt at man nærmest kan se hende lære nye ting fra dag til dag. Så hvad er der sket siden sidst: Well, for det første så er hun begyndt at spise “rigtig” mad. Både majsgrød (som i øvrigt smager frygteligt, men det skal jo ikke forhindre én i at sige “mmmm… lææækker grød” – og pigen nyder det!) og mosede ærter, samt  blomme og  melon som hun ihærdigt suger al saft ud af til man sidder tilbage med noget der minder om tørret frugt.
Ud over det så er hun blevet meget bedre til at sidde og kan nu sidde selv. OK, næsten sidde selv. Med hjælp fra et par gode puder i ryggen 🙂

Derudover så taler hun meget mere og undersøger meget mere. Især er hun optaget af at hive i ansigter, hvilket kan være en begrænset fornøjelse for offeret 😉

Og så kan hun rigtigt godt li’ at tumle rundt – og hendes far synes det er vidunderligt at hun nu har en størrelse hvor man kan kaste rundt med hende 🙂

;o] TT

Posted in:  
Laura
Tags:

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.