For præcis en måned siden fyldte Laura 1 år. Wow, som tiden går. Og det gælder jo så også for den måned, der lige er strøget forbi. Jeg havde egentlig planlagt at lave en et-års blogpost, men det blev så til en 13 måneders ditto i stedet. Beklager :/

I mellemtiden har vi så også fået fejret ‘Dunken’ (hun er omdøbt fra ‘Øglen’ – se hende i profil, så forstår du hvorfor ;)) og dette endda flere gange.

Et år er jo et passende tidspunkt at lave status, så her lidt faktuel information

• Laura startede i vuggestue i midten af Januar. Fra starten var det helt fint og hun er glad for at gå der og være sammen med nogle andre børn i stedet for de kedelige forældre 🙂
• Hun havde gjort lidt tilløb, men at se de andre børn traske rundt var åbenbart det der skulle til, så umiddelbart efter hun var startet i vuggestuen begyndte hun at gå (i en alder af under 10 måneder – far er stolt) og er ikke stoppet siden.
• På det seneste er der også kommet lidt artikuleret lyd på. Det første ord var ‘hej’, som stadig bliver gentaget i én uendelighed. Det næste var hov’, som også virker før man “taber” noget. 😉
  Laura siger i øvrigt også ‘her’, ‘der’, ‘ja’ og sidste nye ord er ‘mad’.
• Kampvægten er lige under 11 kg og hun er 79 cm høj.
• Ynglingsretter: Butter Chicken fra den lokale indiske take-away pusher + alle de pastaretter som faderen kan finde på at give hende.

Og så til det vigtige: fotos 🙂

Det næste er en gammel kending, men jeg bliver nødt til at vise det igen. Det er det første foto, der er taget af hende og jeg stod og så på netop det fotografi på hendes fødselsdag, mens hun var i gang med at kravle op på sofabordet. Hvor er det vildt. På bare 365 dage er hun gået fra at være sådan en helt lille én, der ingenting kunne selv, til at kunne spise selv, gå, kravle op på alting, tale lidt, grine og i det hele taget forstå ufatteligt meget. VILDT siger jeg.

Som sagt så kravler hun rundt på alting. Hun har fået en lille skammel, som hun slæber rundt, da hun har fundet ud af at den er meget nyttig… f.eks. når man gerne vil forstyrre kattens skønhedssøvn 😉

Sandt at sige havde Narnia et noget anstrengt forhold til Laura til at starte med, men det er som om at det er blevet meget bedre efter at Laura har lært at give hende slik 🙂

Alt i alt er hun jo faktisk en rigtig glad pige. Merete og jeg er enige om hun sq var noget af en mundfuld de første tre måneder, men siden har hun faktisk været ret let: Hun sover godt om natten, kan godt li’ at være sammen med andre mennesker og er meget let at have med ude,… tjaa.. vi kan vidst ikke klage… men for at det hele ikke bliver alt for sukkersødt, så må jeg vel hellere slutte med det her billede 🙂

;o] TT